Opbevaring til børneværelse

God opbevaring i børneværelset hjælper dit barn med at få overblik og lege bedre på sit værelse!

Legetøj i uorganiserede bunker, legoklodser blandet med dukketøj og legetøjsbiler, og et barn der aldrig vil lege på sit værelse… Lyder det bekendt? Kom problemet til livs med en ordentlig organisering og gode muligheder for opbevaring på børneværelset. Læs med her og skab et skønt og ryddeligt børneværelse til dit barn!

Studier har faktisk vist, at børn leger dårligere, når deres legetøj ligger i rodede, uorganiserede bunker. Legetøjet skal helst ikke stables, og det hele skal have en fast plads. Der er derfor brug for god mulighed for opbevaring i børneværelset. På den måde har dit barn meget bedre mulighed for at vælge hvad han eller hun vil lege med – og ikke mindst selv kunne rydde det op igen!

For de fleste familier vokser andelen af legetøj hver jul og hver fødselsdag. Og selvom gaverne er kærkomne hos de små, så er det ikke sikkert, at de rent faktisk leger med det hele. Og der mangler måske endda plads og opbevaring til de nye sager, så de ender med at rode på gulvet.

For meget legetøj kan nemlig mindske deres kreativitet og lyst til at lege. Men for lidt legetøj er heller ikke godt. Børnene skal have noget der er deres eget, og hvor der ikke er regler omkring hvordan de må lege med det.

Den bedste løsning er velorganiseret og overskuelige former for opbevaring i børneværelset. Men heldigvis behøver det hverken at være dyrt eller besværligt. Fat mod – og læs denne side til ende.

10 tips til mindre rod i børneværelset!

  • Hvis det er et dele-værelse, så giv hvert barn sit eget område. Det giver dem ansvar for at rydde op efter dem selv og børnene elsker det.
  • Sorter legetøjet i kasser så det er nemt for børnene selv at rydde op
  • Gør det til en vane at rydde op hver dag inden sengetid. Også selvom I er trætte!
  • Snak med dit barn om at skille sig af med legetøj, som han eller hun ikke længere leger med
  • Hav et overskueligt skab på værelset som barnet selv kan åbne og lukke
  • Hav puslespil, brætspil og lignende på høje hylder, så dit barn ikke selv tager det hele ned og blander der sammen

Børn vil som regel gerne lege der hvor de voksne er. Giv dit barn lov at have en enkelt kurv med legetøj i stuen, og skift legetøjet ud efterhånden.
Leg med dit barn på deres værelse og vis junior hvordan man rydder op efter legen. Børn elsker at efterligne de voksne!

Hvis du har plads til det, så hav et læse-hjørne med puder og et hjørne til mere aktiv leg. På den måde kan barnet nemmere holde styr på sit eget værelse.

Det er en god ide at inkludere dit barn på deres niveau i indretning og oprydning af børneværelset!

Har hjemmets børneværelse udviklet sig til et mekka af legetøj, bamser og andre legesager, så står du altså overfor en udfordring. Men bare rolig – vi guider dig igennem! Bliv her på siden og find ud af hvordan du med overraskende få tiltag kan få styr på børnenes domæne og arrangere overskuelig opbevaring i børneværelset.

Gode skabe til børnenes tøj og legetøj

Et af de første ting du skal overveje er om børnene har et godt skab med masser af plads. I skabet kan der være det legetøj, som ikke er i brug hele tiden, men som stadig bliver leget med engang i mellem. Skabet er også et godt sted til det legetøj som barnet helst ikke selv skal gå i gang med – for eksempel store puslespil eller modellervoks.


Når det kommer til at vælge det helt rigtige skab til børneværelset, så kan du groft sagt vælge mellem to slags:

  • Et skab der er lavet specielt til børn
  • Eller et der falder ind i indretningen og ser pænt ud – også til ældre børn

Garderobeskab med skydelåger

Et godt bud på et meget rummeligt skab er et med skydelåger. Du kan faktisk nemt og bekvemt købe dem online, og få dem sendt hjem til dig i løbet af ganske få dage.

Skydelågerne monteres i loft og gulv og kører så frem og tilbage på en skinne. Det hele er meget nemt at montere selv.


Inde bag skydelågerne har du mulighed for at indrette dit helt eget skab med hylder, trådkurve, skuffer og meget andet. Det er virkelig genialt at du kan indrette skabet fuldstændig efter jeres egne individuelle behov.

Se flere skydelåger her – også på mål!

Et skab med skydelåger holder hele livet, også når børnene er flyttet hjemmefra. Men er du mere til et skab der nemt kan flyttes igen, så er der bestemt også mulighed for det.

Kasser til opbevaring på børneværelset

Kasser er geniale at bruge som opbevaring i børneværelset. Det er nemt og overskueligt for børnene at tage legetøjet ind og ud af kasserne og derudover giver det mulighed for at sortere legetøjet.

Det er godt for børn at have deres legetøj sorteret, så det bliver nemmere at finde det frem som de gerne vil lege med.

Når det kommer til kasser er der virkelig et væld af muligheder, og her må du altså vælge den løsning som både passer ind i jeres hjem og stil – og ikke mindst, hvad I har plads til.

Legokasser til opbevaring

De populære legokasser er meget dekorative og de fås i virkelig fine farver. Måske er det netop derfor at de ofte optræder på børneværelser på Instagram.

Legokasserne er praktiske fordi de kan staples. Vi kan dog ikke komme udenom, at de er mest anvendelige til netop lego eller andre småting. Til lidt større legetøj som for eksempel dukker skal du nok have fat i nogen andre kasser.

Rumdeler med kurve

Den utrolig praktiske rumdeler har haft sin storhedstid i 90’erne, men har bibeholdt sin popularitet. Måske på grund af det praktiske design, de mange muligheder og ikke mindst de overskuelige priser!

Rumdeler er nok nær perfekt til opbevaring i børneværelset, da den kan fyldes med kurve som barnet selv kan tage ud. Andre rum kan være med bøger eller noget pynt.

Rumdeleren kan naturligvis også benyttes som en reel rumdeler, der deler værelset op i flere dele.

Halvhøj seng – få mere gulvplads til leg

En halvhøj seng er en super smart løsning på at skabe mere plads på børneværelset. Pladsen under sengen kan bruges som hule eller bare yderligere plads til opbevaring.

Du finder et udvalg af halvhøje senge hos Ilva.

Held og lykke med projektet og finde mere plads til opbevaring i børneværelset!