7 geniale tips til en miljøvenlig garderobe

Miljøvenlig garderobe – Din vej til en mere bæredygtig livsstil! 

Din vej til en miljøvenlig garderobe behøver hverken at være besværlig eller uoverskuelig. Faktisk kan du med få midler og en ny bevidsthed komme rigtig langt med at skabe en miljøvenlig garderobe. Læs med her, og bliv klogere på hvordan du griber projektet an.

I en tid med global opvarmning, klimakriser og en moder jord der ikke længere kan følge med vores forbrug er det nærliggende at tage et kig på sit eget forbrug og egne vaner.

Selvom du måske føler at det er en uendelig lille dråbe i vandet, så føles det alligevel godt at tage sine egne små skridt mod en mere bæredygtig livsstil.


En miljøvenlig garderobe er et rigtig godt sted at starte. Desværre er modeindustrien og begrebet ”fast fashion” en væsentlig faktor i forhold til udledning af CO2 og generel forurening af miljøet.

Modeindustrien har brugt årtier på at overbevise os forbrugere om at vi konstant skal købe nyt tøj for at altid at have ”sæsonens farve” klar i skabet. Desværre produceres meget af tøjet på ikke-bæredygtig vis, og ofte er det dårlig kvalitet. Derfor kasseres meget tøj efter det har været brugt ganske få gange.

Viste du, at 80 pct. af det tøj, vi smider ud, har 80 pct. af sin levetid tilbage?

Længere nede på siden finder du 7 geniale og nemme tips til en miljøvenlig garderobe

Din vej til en miljøvenlig garderobe

De fleste af os afleverer tøjet til genbrug, hvilket er en god gerning. Men de store mængder tøj fra vesten ender i udsatte områder, og kan ende med at skabe problemer for den lokale industri, da de simpelthen modtager mere tøj end de kan nå at bruge.

Vejen mod en miljøvenlig garderobe starter derfor med at reducere dit forbrug af tøj og skære din garderobe ind til benet.

De 3 R’er

Når du skal lave din garderobe mere miljøvenlig, og måske din livsstil generelt, så kan du lade dig inspirere af de tre R’er:

  • Refuse: Betyder “nægt”. Nægt at sætte dit forbrug op, selvom alt markedsføring omkring dig forsøger at overtale dig til det modsatte.
  • Reduce: Betyder reducer. Reducer dit forbrug, så du kun har det du reelt har brug for, og kun køber nyt, når du virkelig ikke har andre alternativer. Det betyder ikke at du kun må have 50 ejendele i dit hjem, men blot at du ikke anskaffer mere end nødvendigt. 
  • Reuse: Betyder genbrug. Køb brugt når du har mulighed for det, og sørg for at aflevere dine egne kasserede sager til genbrug, til venner eller til velgørenhed frem for at smide det i affald, så det ryger på forbrænding.

7 tips til en miljøvenlig garderobe!

Herunder finder du 7 måder du nemt kan gøre din garderobe mere bæredygtig. 

#1 Køb god kvalitet og klassisk design

Når du har brug for at købe nyt, så tænk i noget tøj, der forbliver brugbart længe. Det vil sige gå uden om de pangfaver, der kun er moderne i få måneder og køb i stedet tøj i mere klassisk design, og i god kvalitet. På den måde skaber du din miljøvenlige garderobe på sigt og fremtidssikrer den.

Køb hellere én dyr sweater som du er helt vild med, i stedet for at købe 3 sweatere som du mest af alt anskaffer dig fordi de er billige. Tøj af høj kvalitet kan bruges i mange år, og bliver ikke så let forvasket.

#2 Skab overblik over din garderobe

Kender du til uoverskuelige bunker af tøj, og finder du nogen gange tøj, som du helt havde glemt? Så er du bestemt ikke alene. Kom problemet til livs ved at skabe et godt overblik over din garderobe.

Du behøver ikke at skille dig af med det tøj, som du allerede har for at skabe den miljøvenlige garderobe, som du gerne vil. Det vigtige er faktisk at du har overblik over dit tøj, så du rent faktisk bruger det du har.

Selvom du ud fra den bæredygtige tankegang slet ikke skal købe nyt, så kan det i nogen tilfælde give mening at investere i et høj kvalitets produkt, der er produceret på bæredygtig vis. Så udskift dit garderobeskab og kom et skridt tættere på din drøm om en miljøvenlig garderobe!

Skydelåger fra Decoslide:

  • Skydelågerne bygges af FSC certificeret træ fra bæredygtigt skovbrug
  • Aluminumrammen er lavet af 100% genanvendeligt grundstof
  • CO2 neutral webshop
  • Emballagen gennemtænkes løbende, så plastikken reduceres
  • God kvalitet til fair pris – holder i årevis
  • Byg selv din garderobe, så den passer perfekt til dig og dit hjem!

Gå videre til Decoslide med det samme og find skydelåger og garderobeindretning til en fair pris! 

#3 Pas på dit tøj

Pas godt på dit tøj, så det holder længere. Vask det sjældnere, og på lave grader. Generelt vasker de fleste danskere alt for meget. Faktisk ryger tøjet ofte i vaskekurven, selvom det slet ikke er beskidt og det slider enormt meget på tøjet. Faktisk vasker en gennemsnitlig dansk familie 277 vaske på et år. (kilde: Chri Chri)

I stedet for at vaske så tit kan du hænge tøjet ud og lufte nogen timer, hvilket i mange tilfælde fjerner lugt af mados og lignende. Især uld skal faktisk vaskes ret sjældent, men har bedst af at blive luftet i stedet.
Når du opdager et hul i en beklædningsgenstand, kan du også sy den i stedet for at kassere det og købe nyt. Det er en mere bæredygtig garderobe.

#4 Sy dit tøj om

Dette råd er nok mest til dig, der også er en kreativ sjæl. Har du en symaskine eller bare en god fantasi, så kan du med lethed sy dit tøj om, og på den måde forny noget af det gamle tøj, som du ikke længere bruger.

Du kan finde masser af inspiration på sociale medier som Facebook eller Pinterest, hvor mange andre syer tøj om. Du kan også gå på jagt efter tøj i genbrugsbutikker og gøre dem til dine egne.

#5 Sælg dit tøj – især børnetøj

Vil du gerne tjene lidt ekstra penge på din miljøvenlige garderobe?
I stedet for at kassere tøjet eller aflevere det gratis til genbrug, så kan du sælge det. Der findes masser af sider og apps, hvor du kan sælge dit gamle tøj.

Der er især et marked for børnetøj, da det jo ofte ikke når at blive særlig slidt inden børnene vokser ud af det. Du kan for eksempel kigge på Reshopper eller dba.dk.

#6 Byt tøj med andre

Elsker du nyt tøj, men vil gerne undgå at købe nyt? Så er byttemarkedet og rotationsgrupper en kæmpe fordel. Her bytter du tøj med andre, så du både får nyt i din egen miljøvenlige garderobe, og giver noget videre til andre, helt uden at det behøver at koste dig noget, og du behøver heller ikke købe nyt.
På nettet kan du søge efter lokale byttemarkeder, og rotationsgrupper finder du på Facebook til flere aldersgrupper, men nok mest til børn.

#7 Når du køber nyt…

Engang imellem kan du nok ikke undgå at skulle købe nyt. Og her kan du også foretage mere bæredygtige valg, så din garderobe fortsat er miljøvenlig.

Når du køber nyt, kan du prioritere en miljøvenlig produktion og økologi højere end en billig pris. Mange danskere er generelt meget prisbevidste, hvilket ikke er en ubetinget dårlig ting, men somme tider får man hvad man betaler for.

Fordele ved en miljøvenlig garderobe

Med en garderobe, der tager hensyn til miljøet, får du flere fordele. Blandt andet får du en langt mere overskuelig garderobe, og du behøver ikke længere stresse så meget over, at du hele tiden skal købe nyt.

De fleste af os har en tendens til at tænke at vi da ikke kan bruge den samme nytårskjole to år i træk, eller at vi ikke kan dukke op til en familiefest uden at være iført nye sko og en matchende bluse. Men sandheden er at en miljøvenlig garderobe skal gøre op med disse tanker.

Og desuden har vi en nyhed til dig… De fleste ligger ikke mærke til, om du har den samme kjole på. Faktisk er det mest os selv, der tænker over den slags. Og set i det store billede er det en meget lille pris at betale i forhold til at få en mere bæredygtig og miljøvenlig garderobe.

En bæredygtig garderobe er ikke en stressfaktor for dig, og du skal ikke konstant tænke på at være med moden og sæsonens farver og populære stiles.

Når din miljøvenlige og bæredygtige garderobe er fyldt med lækkert klassisk tøj, som du altid kan bruge så vil du ikke længere stå med det klassiske problem: Du ved ikke hvad du skal have på, men dit skab er ved at eksplodere fordi det er fyldt med tøj.

I en miljøvenlig garderobe skal du stræbe efter kun at have yndlingstøj. Væk med de der jeans, som du ikke kan passe og den der kjole som alligevel var et fejlkøb. Ryd ud i dit tøj, og nyd at du fremover har overskuelighed og overblik i din nye miljøvenlige garderobe!

Hvis du har brug for mere inspiration til indretning af din bæredygtige garderobe, så finder du masser af tips og tricks her på siden.

Se for eksempel alt om garderobeindretning her, eller bliv klogere på hvor nemt du skaber overskud med trådkurve til skabet.


En miljøvenlig garderobe er et lille, men ikke ubetydeligt skridt på vejen mod at leve mere bæredygtigt og på sigt bremse den globale opvarmning.

Held og lykke med projektet!